“Smeltende guitarspil”
...han foldede instrumentets rige farveskala ud med sanselig omsorg, rytmisk spændstighed og udsøgt bøjelighed i foredraget…..

...man mærkede kærligheden til guitarens drømmende spanske poesi med dens bløde skygger og evnen til at skabe varmt syngende og ædelt gennemmodulerede linier i et nydelsesrigt formet og beundringsværdigt behersket spil….
Jan Jacoby, Politiken

"Naturlig autoritet"
….Et herligt eksempel på helt naturlig musikalsk autoritet…..

….Allerede få takter inde i indledningsværket, Bachs Præludium, Fuga og Allegro, følte man sig fuldkommen tryg og hengav sig til det, det egentlig handler om, også ved en debutkoncert, nemlig musikken…

…..Munk Larsen musicerer, så man ikke skænker det en tanke, om det han spiller er let eller svært….

….musikalske mirakler var der ved denne debutkoncert så mange af , at man rolig tør byde Frederik Munk Larsen velkommen direkte ind i eliten af danske guitarister…
Knud Ketting, Jyllandsposten

“Dynamisk og formfuldent”
....Frederik Munk Larsen viste et enestående spil med en sublim evne til fordybelse.....

....Koncerten indledtes mildt og åndfuldt med J.S, Bachs “Præludium, Fuga og Allegro (BWV), hvor frederik Munk Larsen formede de skiftende tempi med spændstighed og dynamik.....

....Per Nørgårds geniale Clubs Among Jokers bar i opførelsen præg af helstøbthed .....

.... som en meget flot afslutning af koncerten spilledes B. Brittens “Nocturnal”. De ni satser blev spillet med en rammende fortolkning, der modsvarede satsernes titler. Hemmeligheden lå i solistens evne til at give de musikalske hændelser rum, hvorved de og musikken som helhed fremstod med åndbarhed og formfuldendt fylde....
Mette Rothscild, Berligske-tidende

Om Peter Lodahl og Frederik Munk Larsen:
...Peter Lodahl har en smuk stemme, som han virkelig behersker. Ved sin side har han en begavet akkompagnatør i Frederik Munk Larsen. Samarbejdet er som hånd i handske, med en imponerende fin balance.

...Frederik Munk Larsen Larsen i denne afdeling en fin stilistisk
sans og en suveræn musikalsk helhedforståelse.

Kulørt Spansk guitarmusik og en lille Belcantoafdeling rundede en fin koncert af. Særligt den sidste skæmtende vals for sologuitar var lige i øret, og efter mødet med det fulde udtræk af neapolitansk belcantocharme var ikke et øje tørt.
Inger Moltesen Fogh,Jydske Vestkysten 5/8 2005

En fin afveksling på Helsingør Theater
Kombinationen af den lyse tenorstemme og den klassiske guitar skabte en fin afveksling på den 3. internationale guitarfestival i Århus.

Helsingør Theater - Århus Internationale guitarfestival
Peter Lodahl og Frederik Munk Larsen

Kombinationen var ideel. Stedet og musikken gav den rigtige atmosfære.

Tenoren Peter Lodahl og guitaristen Frederik Munk Larsen fandt sammen for fem år siden, da de begge studerede på Det Jydske Musikkonservatorium. Nu underviser Munk Larsen der, mens Peter Lodahl er i solistensemblet på operaen i Kiel, men heldigvis ofte hjemme.

En guitar kræver en sart tenor, og samarbejdet fungerede fint og smagfuldt. Peter Lodahl kan også synge tenorbravour, men denne aften sang han dæmpet klangfuldt med fine musikalske nuancer i samklang med guitaren. I et par neapolitanske sange af Tosti åbnede han så pludselig for tenorvældet og viste sin imponerende højde. Det musikalske udtryk var i sat i højsædet hos dem begge. Hvor herlig en guitarspiller Frederik Munk Larsen er, viste han også solo i tre numre af Miguel Llobet. Syv sange af John Dowland slog den intime, høviske tone an, men Benjamin Britten blev hovedkomponisten, dels med seks sange oversat fra kinesisk, dels med tre små folkesange, som Britten skrev så mange af til vennen Peter Pears, og som han selv akkompagnerede på klaveret. Brittens små pointer, hans intellektuelle antydninger i en ellers enkel musik, blev mere underspillet af Lodahl og Larsen end i sin tid af Pears. Det gjorde ikke sangene svagere, derimod mere lige til, på sin måde måske endda mere charmerende.
John Christiansen, Jyllandsposten

Tilbage